Om Lykke Malmberg
Jeg er uddannet psykolog fra Hamborg og Århus Universitet og autoriseret af Psykolognævnet. Som medlem af Dansk Psykologforening er jeg underlagt de gældende etiske regler samt har naturligvis tavshedspligt. Du kan læse mere om dette på www.psykologeridanmark.dk
Jeg har praktiseret som klinisk psykolog i 15 år og har i den tid samlet stor erfaring med såvel individuel, som par- og familieterapi. Jeg har både børn, unge og voksne i terapi og har gennem tiden behandlet klienter, der har søgt hjælp til en bred vifte af problemstillinger og udfordringer, herunder forskellige former for traumer. Desuden har jeg stor erfaring med krisepsykologisk intervention.
Privat er jeg gift, har 3 voksne børn og bor i Vejle.